Uvidenhed

Hvorfor stempler du så'?

blot fordi, du ej kan forstå.

Andre betaler for din uvidenhed,

du sårer og gør dem ked'.

Det er så pokkers let,

hos andre, at finde en plet.

Hvad kan jeg gøre?

du kan, dig selv spørge.

Du kan lade være med, at skubbe,

for sjælen, er skør, som en krukke --

22.03.1992

 Sjælen

De andre på min vej,

det gælder også dig,

kan ej forstå min reaktion,

de tror, jeg er en kujon.

Min sjæl bestemmer

og den ej glemmer,

at sætte mig i forlegenhed,

selvom det gør mig ked'.

Den vil være min herre,

jeg kender ikke noget værre.

Jeg arbejder intens imod,

men den er mig ej god.

Hvorfor kan det ikke være, som det var'?

Hvem kan lære mig - selvforsvar'?

22.03.1993

Rosen

Den røde rose, på mit bord,

fortæller mere, end du tror.

Den er smuk og sart,

at få den, det var rart.

"Hjertet" der fulgte med,

vil jeg gemme et sted.

Rosen gør mig i godt humør,

jeg fik den, af en lille charmeur'-

23.03.1993

Skovtur ....

I skovens dybe stille ro,

hvor er det dejligt, at være to -

Det er så skønt, sammen at gå,

så vi kan nyde, hvert et lille strå -

 

Se den glade lille spætte,

den vil kulør på dagen sætte,

den hopper rundt og banker på,

imens' vi to, blot ser på -

 

En plysset fyr, i munter leg,

bag den store stamme gemmer sig -

det er en lille munter svend

der samler agern til sit hjem -

 

Vi nyder det store fuglekor,

de højt oppe i træerne bor -

Hver lille fugl stemmer i

det er noget vi kan li'-

 

De skønne blomster vil pynte på mit bord,

men de er dog smukkest, herude hvor de bor.

De smukkeste farver her vi kan finde,

det kan alle vore minder binde --

 

En lille bæk risler og snor sig,

vi kan se den rigtig kror'sig -

den er så livlig, munter og ren,

så vi kan se, hver en lille sten -

 

Solen er langsomt ved at gå ned,

vi går og føler en salig fred.

Vi må hjem, det er på tide,

til vor egen lille rede -

Du store ego!

Nåede du - alt det du ville?

Fik du gjort det - med snilde?

Alt det - folk gerne skal huske -

og ej, kalde dig - en fuske!

 

Hvad med dem - du lod slagte?

Fordi de ikke alt, kunne magte -

På dem vil du slet ikke tænke -

De skal ikke på dig - sætte lænke -

 

Den lille mand - med de store fakter -

Du som tror - du alting magter -

- Kold - Egoist - du er af format -

Tror du virkelig - det er smart?

 

Ingen skal give dig - dårlig samvittighed -

Så du blæser på dem, du gjorde ked'-

- Nej - du forstår, at holde skansen -

Kommer de an - så trækker du lansen!

 

Kender du ordet - tålmodighed?

For ikke at glemme - samvittighed?

Meler du altid kun - din egen kage?

Som andre ikke - får lov at smage -

 

Helt ærlig - hånden på hjertet -

Føler du aldrig, nogen form for smerte?

Er - DU - slet ikke, blot lidt sart?

Har du det virkelig - altid rart?

Af Søs Arnum

Timeman .... alias kalender!

Du kender ham - der kalenderblade altid vender.

Kan intet svare - før kalenderen signaler sender -

Der star alt - for alle timer og minutter,

Den skal spørges først - ellers intet dutter -

 

Hvad med frokost? - spørger jeg spændt -

Hvad siger kalenderen? - hvad er hændt?

Nej - desværre - det kan ikke nås' -

Min kalender siger, det må undgås' -

 

Kalenderen styrre dig, den er din herre -

Kan du leve sa'? - eller kender du noget værre?

Den bestemmer alt, hvert minut, hele døgnet -

Du mener det er det værd - men det er mig, der har døjet!

 

Din varme hånd, holder varsomt om - DIN KALENDER -

- Hvorfor - Hvordan - mon det her ender?

Så hard og kold en konkurrence -

Den under mig aldrig - en chance!

 

Har du fem minutter? - Jes spørger stille

Men nej - det var kalenderen, der ikke ville -

Alt er timet og grundigt tilrette lagt -

Der er ikke tid, til den slags pjat!

 

Du store kineser - hvad vil du gøre?

Hvis ikke kalenderen, du kan spørge?

Du vil vist være ren fortabt -

Hvis du en dag, fik den fortabt!

 

Søs Arnum Noer 1988

Lærken

Dagen lang,

kan du høre, lærkens sang.

Lille og grå,

men meget let på tå.

Den letter

og sin sang retter,

til alle,

der har øren, for dens kalden,

"Pas på,

for her findes mit bo,

mit hjem,

skal ikke vises frem"

23.03.1993

KLOVNEN!

Den lille klovn, med den røde tud,

går rundt i manegen og ser fjollet ud -

Hans glade latter og store mund,

skingre højlydt - blot - for en stund -

 

Bag den glade maske, gemmer sig,

en genert og ked' lille Nicolaj -

Det er hans job, at få folk til at le,

men klovnens tårer, får ingen at se!

 

Børnene jubler - han falder på halen

-De hujer og råber - var det finalen?

Men ak, den stakkel, må ned i baljen

-Børnene hviner - de elsker detaljen -

 

Han plasker rundt, med de store sko

De lo - den er hjemme - den var go'-

Nu er han færdig og kan gå ud

Han føler sig, som en slanten klud -

 

Rundt omkring, på vor jord,

findes klovnen - lille og stor -

Tænk dig om - le dog ej -

for - KLOVNEN - kan være dig!

 

Af Søs Arnum

Politik

Det er det rene politik

eller det rene polemik.

Der snakkes og hakkes,

kan de også opbakkes?

Alt ser vi på T.V.

og tænker så, ak og ve'.

Hvad kan vi vente,

stiger nu vor rente?

Eller er det momsen?

så ryger blomsten

og alt det sjove,

så er der kun det grove.

Hvad kan vi nu gøre?

Ja - hvem skal vi spørge?

 

23.03.1993

Jeg glemmer aldrig ....

Jeg glemmer aldrig,

- lyden - når du bankede dit hoved ind i væggen,

skabet og det store spejl i soveværelset.

- Lyden - når du med knytnæver

slog dig selv i hovedet og råbte og skreg,

at du lige så godt kunne ligge dig til at dø.

Hvordan kunne du gøre det mod et barn?

 

Jeg glemmer aldrig,

når du råbte op om, hvor onde vi alle var mod dig

og du ville gå din vej

- så kunne vi finde dig -

men så var det forsent og det kunne vi

så have på vor samvittighed.

Hvordan kunne du gøre det mod et barn?

 

Jeg glemmer aldrig,

når du gang på gang bebrejdede mig forskellige ting

og jeg skulle give dig ret i, hvad du sagde og gjorde -

Det jeg ville, knuste du og du blev ved

til jeg grædende brød sammen.

Hvis det kneb dig, at bearbejde mig,

truede du og sagde, at så havde du ikke mere at leve for -

Hvordan kunne du gøre det mod et barn?

 

Jeg glemmer aldrig,

når der skulle uddeles gaver.

Værdierne fik andre, det de ikke ville have, fik jeg.

Men når du skal have hjælp,

hvorfor er det så altid mig,

du sender bud efter?

Overfor andre, er du uskyldigheden selv, d

et er ALTID andre, der er noget i vejen med.

Min gevinst som voksen:

- "PSYKIATRISK BEHANDLING" -