Ernst Svarre

Trækunstner

Jeg er født i Struer i 1951, og her boede jeg indtil 1971. Jeg er fra en årgang, hvor der var mange børn, hvilket betød at de fleste aktiviteter vi havde foregik udendørs. Bl.a. var det for os drenge, meget brugt at gå rundt med en kniv og skære i træstykker, som vi kunne finde rundt omkring. Det var her, at min interesse for at arbejde med træ blev skabt. Da min far kom i voksenlære som tømrer, og fik lavet et lille værksted i kælderen, blev mine mugligheder for at arbejde med træ derfor meget større.

Træ er et vidunderligt materiale at arbejde med, da der er mange træsorter med hver sin egenskaber. Når man står med et nyt stykke træ i hænderne, er det derfor en stor udfordring at forestille sig, hvad dette stykke træ kan blive til.